Tilskud til aktiviteter på Herregårdsmuseet Selsø Slot

Tilskud til aktiviteter på Herregårdsmuseet Selsø Slot
Foto: Steen Westh

SELSØ: Herregårdsmuseet Selsø Slot har ansøgt kulturpuljen om tilskud til afholdelse af kulturaktiviteter i 2022. I alt 67.500 kroner. Herregårdsmuseet vil også søge andre fonde.

Aktiviteterne afvikles i maj, juni, juli, august og oktober 2022. Det drejer sig om Musikalsk omvisning, Kunst, Mad og Livstilsmarked, Middelalderkoncert, Herregårdens Dag og et Allehelgens-arrangement.

Ansøgningen har været til høring i Kulturrådet i Frederikssund (KUF), der påpeger, at  Selsø Slot som kulturinstitution i forvejen modtager et fast årligt kommunalt tilskud. Ansøgningen bør imødekommes, men et tilsvarende tilskud fra Kulturpuljen kan ikke forventes de kommende år, mener KUF.

Enten skal museet arbejde med at skabe større indtægter ved arrangementerne, eller også må kommunen overveje muligheden for større økonomisk støtte til museet; et tilskud som levner rum for aktiviteter som disse, og ikke blot at opretholde den almindelige åbningstid og bemanding.

Udvalget for Job, erhverv og kultur imødekom ansøgningen med det ønskede beløb.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »