Ny vaccinationstelefon åbnet

Ny vaccinationstelefon åbnet

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund Kommune har åbnet en ny vaccinationslinje, som borgere kan ringe til, hvis de har spørgsmål vedrørende deres indkaldelse til vaccination mod COVID-19.

Telefonen har nummeret 4735 26 7 og har åbent alle hverdage mellem klokken 9 og 15.

Der er mange borgere, der bliver indkaldt til vaccination, og mange af dem sidder med spørgsmål. Enten om selve vaccinen eller om, hvad de skal gøre, når de ikke kan komme igennem og få bestilt en tid. 

Det er håbet, at den nye vaccinationslinje kan hjælpe borgerne med at få svar på deres spørgsmål, og ikke mindst skabe lidt mere tryghed omkring det.

Der frigives jævnligt nye tider til vaccination, men der opleves ofte lang kø i bookingsystemet og på regionens bookingtelefon.

Det kan derfor være frustrerende eller uoverskueligt at bestille tid. 

Mange har haft held med at logge ind i de tidlige morgentimer eller ligefrem om natten og bestille tid der, men det er ikke alle, der har den mulighed. 

Det er Region Hovedstaden der indkalder borgere i Frederikssund Kommune til vaccination. Og det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, hvilke grupper der skal vaccineres hvornår og med hvilken vaccine.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »