Blå blink og grøn omtanke

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Brug af store mængder vand og kraftfulde brandbiler i høj fart er en del af udrykningen, når brandvæsenet kører ud for at slukke ildebrande. 

Men kan de blå blink forenes med en grøn omstilling? 

Kan der bruges regnvand i stedet for drikkevand ude på indsatserne? 

Kan beredskabet mindske co2-udledningen fra brandbilerne? 

Dette og meget mere skal Frederiksborg Brand & Redning undersøge sammen med Danmarks Tekniske Universitet og flere europæiske partnere i projektet ”Green Skills for Firefighters”.

Beredskabet er til for at skabe sikkerhed og tryghed. I Frederiksborg Brand & Redning ønsker man, at denne omtanke ikke kun skal gælde ved akutte indsatser, men også på langt sigt. 

Derfor har Frederiksborg Brand & Redning taget initiativ til et internationalt EU-projekt, hvor der netop skal fokus på, hvordan beredskabet kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

I løbet af projektet vil Frederiksborg Brand & Redning være med til at teste, hvordan: 

• Brandfolk kan udføre deres indsatser (eksempelviss brandslukning) på en grønnere måde.

• Brandfolk kan reducere elforbruget på brandstationen.

• Brandfolk kan reducere vandforbruget på brandstationen.

• Procentdelen af stationsaffald der kan genbruges, kan øges.

• CO2-udledningen ved transport kan reduceres.

• Brandfolk kan inspirere til mere bæredygtig adfærd i lokalsamfundet.

Projektet skal hjælpe beredskaber og brandfolk med, hvordan de i højere grad kan bakke op om den grønne omstilling – og sikre, at det både bliver nemmere og grønnere at køre ud med de blå blink. 

Helt konkret vil projektet munde ud i en e-læringsportal, der vil blive lanceret i sommeren 2023.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »