Søg midler til indsatser for natur og biodiversitet”

Søg midler til indsatser for natur og biodiversitet”

Den Danske Naturfond har afsat 15 millioner kroner til lokale naturprojekter.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Den danske Naturfond arbejder for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Fonden har offentliggjort en ny pulje på 15 millioner kroner, som nu kan søges. 

Projekterne, som kan få støtte, skal være rettet mod konkrete arealer eller levesteder, og støttebeløbet skal anvendes til egentlig naturgenopretning eller naturpleje på disse arealer.

Hvem kan søge?
Alle private lodsejere, foreninger og organisationer kan søge, men projektet skal gerne bygge på et samarbejde mellem flere aktører. 

Stat og kommuner kan medvirke i et lokalt projektsamarbejde, men kan ikke selv søge midler. 

Fonden lægger vægt på projekter, der:

• Giver størst mulig værdi for natur og biodiversitet.

• Hvis resultater og erfaringer kan bruges andre steder.

• Bygger på lokale samarbejder.

• Også giver gode muligheder for naturoplevelser.

• Bygger på medfinansiering.

Ansøgningsfristen er den 1. februar 2021.

Nationalparken kan hjælpe
I Nationalpark Skjoldungernes Land står man klar til at hjælpe og vejlede, og nationalparken vil også gerne indgå samarbejder med lokale lodsejere, foreninger og organisationer, som ønsker at søge puljen til naturprojekter. 

Kontakt projektkonsulent Thomas Vestergaard på e-mail thove@nst.dk eller telefon: 9359 7053. 

Thomas Vestergaard arbejder med natur og landskab i nationalparkens sekretariat. 

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »