Hent juletræet med NATURekspressen

Hent juletræet med NATURekspressen

NATURekspressen kommer ud af sit vinterhi for at køre juleture fra Skibby til Østskoven, hvor man kan købe et juletræ. Det sker lørdag den 12. december og søndag den 20. december. 

HORNSHERRED: – Vi begynder en ny, corana-venlig juletradition med NATURekspressen, når Skibby Aktive for Fjordlandet i december kører folk til Østskoven, hvor man enten kan fælde sit eget træ hos Jørgen Knudsen eller købe et af de allerede fældede træer, fortæller Lene Jensen, der koordinerer NATURekspressen.  – I skoven serverer foreningen kaffe, kakao og kage, som er inklusiv i turprisen. Juletræer under 1,5 meter koster 150 kroner, og træer over 1,5 meter 200 kroner. Man betaler kontant eller med Mobilepay på stedet. Juletræsturene med NATURekspressen er lørdag den 12. december og søndag den 20. december med afgange fra Skibby Bymidte klokken 10 og klokken 11 – altså fire ture i alt. 

– NATURekspressen returnerer til Skibby efter cirka to timer, forklarerer Lene Jensen. Der er håndsprit ombord, og Skibby Aktive beder om, at alle bærer mundbind – og husker varmt tøj.

Billetter købes på www.naturekspres.dk, og de koster 30 kroner for børn og 60 kroner for voksne.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »