Mølleparken skal totalrenoveres

Mølleparken skal totalrenoveres

126 boliger i Mølleparken i Jægerspris får  helt nye facader, tage, vinduer og døre. 

JÆGERSPRIS: Der bliver gang i den i Jægerspris, når Mølleparken med støtte fra Landsbyggefonden i løbet af de næste to-tre år skal renoveres. Samlet set er der tale om en helhedsrenovering for omkring 160 millioner kroner. 

Det er godt nyt, ikke mindst for Mølleparkens beboere, som enstemmigt har godkendt projektet og glæder sig til endeligt at kunne komme i gang. 

Det bliver ikke muligt at gennemføre hele projektet uden at genhuse beboerne i en kortere periode på cirka 8-10 uger, mens dele af renoveringen foregår. 

Til gengæld er det med god planlægning lykkedes at sørge for genhusning i bebyggelsen, så det betyder mindst muligt besvær for beboerne.

Helhedsrenoveringen omfatter blandt andet nye facader, tagdækning, vinduer og døre. 

Derudover vil der også blive sammenlagt boliger og lavet terrænregulering, så der kan etableres boliger med øget tilgængelighed.

Også fælleshuset får en omgang og vil blive ombygget med nyt vaskeri og aktivitetslokale. 

 Arbejderne forventes igangsat januar 2021 og forventes afsluttet i juni 2022. 

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »