25 år med GershøjRevyen

25 år med GershøjRevyen
[vc_row][vc_column][vc_column_text]GERSHØJ: GershøjRevyen startede for små 25 år siden, da en nytilflyttet familie gik på scenen under havnefesten og gennemførte et lille gøglershow sammen med deres dengang  5 årige søn. 

Det var noget nyt i Gershøj, og det blev taget godt imod. Det viste sig, at grunden var lagt til et lokalt kulturarrangement, som nu spiller over to dage for at skaffe plads til alle.

Allerede året efter var der flere, der meldte ud, at de også gerne ville være med til at lave noget underholdning til den årlige havnefest.

Derfra er GershøjRevyen støt og roligt vokset i størrelse – og ikke mindst i forhold til indhold og kvalitet.

– I dag er vi en trup på cirka 20 deltagere, som rummer skuespillere, tekstforfattere, musikere, syersker samt lys og lydfolk, som i tæt samarbejde stabler en revy på benene år efter år, fortæller Axel Steen Christensen fra Gershøj Bylaug.

– Vi starter i januar med de første møder, hvor vi samler op på begivenheder i nærmiljøet og på den politiske scene m.v., og så ligger revyen klar til havnefesten sidst i juni samme år.

Men sådan gik det ikke i år. Havnefesten blev aflyst, og dermed også GershøjRevyen, som med de dengang gældende regler, ikke kunne gennemføre en revy.

– Nu er vi imidlertid klar. Vi har tjekket vores projekt med myndighederne, så vi ved, at vi overholder, hvad vi skal, og vi har fået grønt lys.- Det bliver naturligvis anderledes. Men revy, det bliver der; og vi glæder os, fortæller Axel Steen Christensen.

GershøjRevyen spiller den 10. og 11. September i det store telt på Gershøj havn.[/vc_column_text][vc_single_image image=”43579″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »