Gravminder skal sikres

Gravminder skal sikres

SKIBBY: Den 26. marts skete der en arbejdsulykke på Skibby Kirkegård, fortæller kirkeværge Verner Johansen.

– En medarbejder fik beskadiget en hånd under en væltet gravsten. På den baggrund har menighedsrådet besluttet at undersøge samtlige gravminder på kirkegården.

Alle gravminder, som er 60 cm og derover, skal sikres mod at kunne vælte ved,  at der limes et anker i gravmindet og ned i soklen, det står på. Eller ved, at der placeres en sikker støtte bag stenen.

For at sikre dette vil personalet på kirkegården sammen med en stenhugger gennemgå samtlige gravminder på kirkegården. Og   stenhuggeren vil efterfølgende fremsende tilbud på sikring af de udsatte gravminder.

Efterfølgende fremsender Skibby menighedsråd tilbuddet til de enkelte gravstedsindehavere – som så kan acceptere tilbuddet, hvorefter gravmindet kan sikres.

– Alternativt kan gravstedsindehaveren selv foranstalte sikring af gravmindet, siger Verner Johansen.

– Det er gravstedsindehaveren, der har det fulde ansvar for, at gravminder ikke er til fare for kirkegårdens personale eller andre, der færdes på kirkegården.

– Det kan man læse mere om i  ”Vejledning for monument-og gravmindesikkerhed på Folkekirkens Kirkegårde”, forklarer Verner Johansen. 

– Den ulykke, der er sket, skal ikke gentage sig.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »