Stor tilfredshed med Rådgivningshuset

Stor tilfredshed med Rådgivningshuset

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Rådgivningshuset, der holder til på Kilde Allé 7, åbnede i februar sidste år som en indgang til kommunens tilbud på socialområdet.

Rådgivningshuset tilbyder råd og vejledning, individuelle samtaleforløb samt gruppeforløb til borgere, der oplever psykiske problemstillinger, udsathed, misbrug eller er i risiko for at udvikle disse problemstillinger. 

I Rådgivningshuset kan man få let tilgængelig og hurtig hjælp ved at ringe eller møde op uden forudgående aftale.

I forbindelse med, at Rådgivningshuset har eksisteret i et år, har Social- og Sundhedsudvalget i besluttet at evaluere tilbuddet med en brugertilfredshedsundersøgelse.

I alt har 96 personer har deltaget i undersøgelsen, der viser en entydig og stor tilfredshed med tilbuddet. 92 procent af de adspurgte svarer, at de i Rådgivningshuset får den støtte og vejledning, de har brug for. Endvidere svarer 99 procent, at de vil anbefale Rådgivningshuset til andre.

Om Rådgivningshuset
Rådgivningshuset er et tilbud til borgere over 30 år, som oplever problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, føler sig isoleret, modtager post, de ikke forstår, har problemer med at styre sin økonomi eller har brug for rådgivning om alkohol og stoffer. 

Som borger eller pårørende til borgere med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer kan man under normale omstændigheder henvende sig personligt til Rådgivningshuset. 

Men på grund af den nuværende situation vedrørende coronasmitte er der lukket for personlige henvendelser.

Det er dog muligt at ringe mandag samt onsdag til fredag klokken 9 til 12 på 7022 2210. 

Borgere under 30 år henvises til Ungekontakten.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »