Jazzkoncert i Rejsestalden

Jazzkoncert i Rejsestalden

JÆGERSPRIS: Frederikssund Viking Big Band får fint besøg ved deres koncert i Kulturhuset Rejsestalden lørdag den 10. november. 

Det drejer sig om den canadiske trombonist, Alastair Kay, som Dansk Jazzmusiker Forening har inviteret til Danmark for at optræde. 

Alastair Kay spillede 1. Trombone i  Rob McConnell’s berømte big band, som nok er et af de bedste, verden har oplevet, fortæller Niels H. Elberling. 

– Desværre er det knap så kendt i Danmark, og for at råde bod på det, har Dansk Jazzmusiker Forening indbudt en række af de canadiske musikere, som netop spillede i det berømte band til landet. 

Koncerten i Rejsestalden præsenterer desuden en række kendte og elskede melodier fra den store amerikanske sangbog. 

Udover Alastair Kay medvirker også sangerinden Louise Stenbæk. Endelig træder en række af bandets musikere op som solister. 

Der kan reserveres plads forlods ved henvendelse til Bodil Madsen, mail: bodil-madsen@hotmail.com, eller telefon 2064 0488. Restbilletter sælges ved døren. 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »