DALBY: 70 løbere stillede til start da Grønne Dage i Dalby afviklede Klovneløb 2026 og der var medaljer og røde næser til alle som tegn på, at man havde gennemført og dermed støttet Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn på landets hospitaler.
Det var fjerde gang at Grønne Dage afviklede et Klovneløb, og i alt bliver der i løbet af sommeren afviklet 105 Klovneløb forskellige steder i landet. Deltagergebyret som deltagerne betaler for at deltage, går direkte til Danske Hospitalsklovne.
Interessen for Klovneløbet er blevet større år for år og med 70 deltagere er arrangørerne godt tilfredse og efter deltagernes positive tilkendegivelser vil løbet blive arrangeret igen til næste år, oplyses det fra arrangørgruppen ”Grønne Dage”.
/TS







