40 sæsoner som gymnastikinstruktør i Ferslev

40 sæsoner som gymnastikinstruktør i Ferslev
Britta Isaksen.

FERSLEV: Man tror det ikke, men det er faktisk 40 år siden, at Britta Isaksen startede som instruktør for et gymnastikhold for små børn og deres mødre, fortæller Hanne Schneider, der er medlem af gymnastikudvalget kreds 57, Ferslev-Skibby.

– Britta har med stor entusiasme trænet gymnastikhold i Ferslev gennem alle årene. Der har været tale om børnehold, hold for voksne og børn sammen samt mange forskellige slags hold for voksne. 

Gymnastik har det hele tiden været. Britta Isaksen har til stadighed sat sig ind i nye områder og har – med baggrund i sin store viden om krop og sundhed og sine egne gymnastik færdigheder – udviklet og fornyet træningen.

– I de senere år er vi mange, der har nydt godt af træning i naturen, yoga, styrke-, balance- og konditionstræning, udfordringer for hjernen og ikke mindst afspænding.

Deltagerne er stadig både børn, kvinder og mænd og træningen lægges an, så alle udfordres.

– Britta har selv været medlem i Kreds 57, siden hun kun var fire år gammel,  og er derfor en af de personer, der har hørt til i den lokale afdeling af DGI i længst tid, fortæller Hanne Schneider.

Jubilæet ved en reception fredag den 27. marts i Kreds 57 klubhuset  på Mejerivej 5 i Ferslev.

Alle tidligere og nuværende gymnaster, kolleger og andre, der vil fejre Britta Isaksen, er velkomne.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »