’Voltipigerne’ fra Skibby skal til VM

’Voltipigerne’ fra Skibby skal til VM

SKIBBY: Skibby Ride- og Voltigeringsklubs Seniorhold, som består af Iben Dines Pedersen, Jasmin Søndergaard, Ester Møgelvang Søndergaard, Josephine Vedel Søndergaard Nielsen, Kaisa Munk-Bierre og Chastine Meinhardt Markussen samt deres træner og longefører Hanne Haagen Hansen skal repræsentere Danmark ved VM/EM i Voltigering i Schweiz.

Iben Dines Pedersen er også udtaget i individuel Senior klassen og Josephine Vedel Søndergaard Nielsen er udtaget i individuel Junior klassen.

I løbet af foråret har Skibby Ride- og Voltigeringsklub deltaget i flere nationale og internationale stævner for at opnå kvalificerende resultater, og Skibbys voltigører har opnået rigtig flotte resultater og taget flere podie-placeringer.

Ved årets VM og EM i Bern, Schweiz skal Skibby Ride- og Voltigeringsklub forsøge at forsvare sidste års slutrunders flotte resultater, hvor seniorholdet og Iben Dines Pedersen vandt EM bronze i Seniorrækken, mens Josephine Vedel Søndergaard Nielsen vandt VM sølv i Juniorrækken.

Et kæmpe arbejde
For at opnå så flotte resultater og blive udtaget til at repræsentere Danmark, kræver det rigtig meget træning af voltigører, longefører og heste. Og det er ingen hemmelighed at træningen den sidste måned er intensiveret.

I Skibby Ride-og Voltigeringsklub, som holder til på Egholm Ridecenter, er der fra alle sider megen interesse og opbakning til elite-voltigørerne, og hele det store frivillige netværk, som er i og omkring Skibby Ride- og Voltigeringsklub er fundamentet for at klubben kan være med i verdenseliten indenfor voltigering.

Udover de seks voltigører og deres træner, skal der to heste samt fem hjælpere med i de ti dage. Der er en masse koordinering og praktik i forbindelse med deltagelsen i VM/EM, og det er ikke mindst også en dyr omgang for de unge voltigører.

Heldigvis er der masser af opbakning fra en hel masse private samt de lokale erhvervsdrivende. Skibby Ride- og Voltigeringsklub siger tusind tak til: Frisør Sanne, HUSMadsen, Bakkelygård Entreprenør & Anlæg Aps, SC Bøttcher Aps, for at I hjælper med at gøre turen til Schweiz mulig.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »