SKIBBY: Havet kalder igen, når Disney’s ”Vaiana” er på programmet i Skibby Kino 20.-23. og 27.-30. juli kl. 15.30 – denne gang i en live-action spillefilm. Disney balancerer mellem nostalgi og fornyelse, når de genfortæller de tidligere animationsfilm i nye udgaver med levende skuespillere.
”Vaiana” bliver spillet af Catherine Laga´aia, mens Dwayne Johnson vender tilbage som Maui og dermed går fra at lægge engelsk stemme til en animeret figur til at optræde fysisk som den arrogante halvgud.
Filmen er med dansk tale, varer næsten to timer og frarådes børn under syv år.







