Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
Nytårsløjer som i gamle dage
Vores nytårstraditioner blev denne gang fortolket gennem det filter, der hedder corona-restriktioner, så vi undgik de helt store festligheder og i stedet fokuserede på hygge og sammenhold. Forhåbentlig kan vi genoptage alle de traditioner, vi har lyst til, når vi nærmer os 2022 – herunder sikre vores postkasse mod nytårsløjer, altså kanonslag!
Oprindeligt var nytårsløjer noget, de voksne stod for, og i historier fra ”gamle dage på landet” kan man læse om, hvordan karlene fra den ene gård skiller nabogårdens (heste)vogn ad og samler den på taget af laden. Et noget arbejdskrævende projekt.
I mindre målestok, men stadig arbejdskrævende, flyttede min mor og hendes kammerater på Skibby Old en nytårsaften omkring 1950 en nabos store brændestabel hen foran hoveddøren. Hun fortæller også, hvordan en af de hidsigere naboer en gang nåede at indfange en af kammeraterne, som de nu frygtede fik øretæver. Men det viste sig, at straffen bestod i at få lagkage og sodavand!
Som en ganske sød – men til gengæld politisk ukorrekt – nytårsløje fortalte min gymnasieven fra Neder Dråby, Birte, hvordan hun og hendes far havde skrevet ”A. Olsen, neger” på vinduet hos en nabo, der ikke var hjemme. ”Hvordan er de mon kommet ind?” spurgte naboen, der ikke var det skarpeste lys. Forklaringen var enkel: De havde skrevet spejlvendt, så det kunne læses indefra.
Omkring 1970 lykkedes det min mormor at bringe sine to svigersønner ud af fatning, da hun ringede dem op nytårsmorgen og ville vide, om de kendte noget til det nytårs-hærværk, der var sket hos hende. De nåede begge med tømmermands-stemme at indrømme, de jo nok havde drukket lidt vel meget i løbet af nytårsaften, men alligevel kunne bedyre deres uskyld, før hun afslørede, at ”hærværket” bestod i fodspor i sneen på plænen, der ellers havde været så pæn… En af mormors talemåder var ”Tossestregerne dur ikke, hvis de ikke bliver brugt”.
Da jeg selv nåede teenager-alderen i 1970’erne, var de vildere nytårsløjer – eller pranks, som vi siger nu – ved at ebbe ud. Vi talte om det, men i praksis var det kun småløjer, der blev udført.
Det var dog fortsat en tradition, at vi børn og unge var en tur rundt hos familie, venner og kammerater i timerne, fra maden var spist, til nytårsraketterne skulle fyres ved midnat. De, der havde lyst og råd til det, fyrede selvfølgelig også en del ”kinesere” og kanonslag af i løbet af nytårsaften.
Og så var det en sport på turen rundt i byen, at komme af med familiens af-pyntede juletræ. Om ikke andet kunne juletræet blive hejst op i en flagstang, noget jeg tvivler på, at nutidens 12-13 årige overhovedet overvejer, selv om mange flagsnore vist stadig bliver nytårssikret.
Min farfar stillede et år juletræet ud i håbet om at få det ”stjålet”. Men det gav bagslag, for nytårsmorgen stod tre-fire af nabolagets juletræer ved siden af!
