Ugens klumme af Knud Eskesen

0

Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.

Septembers Kulhuse

Vi har forladt den første efterårsmåned -september, og der er kommet en anden ro og måske eftertænksomhed over et sommerhusområde som Kulhuse.

Sommeren er en meget hektisk tid, hvor alt skal nås. Familier samles, og der skal bades både fra strand og i solen. Luften er fuld af lyde – høje barnestemmer og voksne, der griner omkring grillen.

September er måneden, hvor ferie er overstået. Børnene skal igen i skole, og de unge begynder igen på studierne. Arbejdet kalder!

Det betyder en hel anden stemning i sommerhusområderne. Jeg tror, at mange nu får åbnet sanserne og oplever naturen og fjordene helt nær.

En meget smuk sang i Højskolesangbogen siger: septembers himmel er så blå, og der er søndags stille ro.

Vi oplever netop denne høje blå himmel, og pludselig ved vi, at svalerne og mursejlerne er væk, for der er kommet en anden stilhed. Mursejlernes skrig er væk! Hækkeklipperen er gemt i skuret til næste år, og kan vi være så heldige, at græsplænerne er klippet for sidste gang for i år?

Høresansen som den primære sans? Ja måske -for mange kender, at følelserne bliver meget berørt gennem hørelsen. Hvem kender ikke at få våde øjne til musik? Og hvem kender ikke til den voldsomme irritation, når vi skal høre på motorlarm i timevis?

Efterårets farver begyndte  i september, hvor markerne blev harvede og pløjede, så de fremstår mørke, men man husker stadig en moden kornmark eller de gule rapsmark. Synssansen er altså tæt forbundet også til vores hukommelse og erindringer. Nu kommer synssansen på opgaver, når vi opdager store flokke af svømmefugle på fjorden. De hvide svaner, de sort/hvide edderfugle hanner og de kulsorte blishøns.

Rønnebærene lyser stærkt rødt, og det ser indbydende ud, men de er sure sagde ræven! Det er der råd for – en god håndfuld rønnebær og nogle spiseske honning kommes i snaps og efter en månedstid kommer prøvesmagningen. YES.

Også lugtesansen bliver prøvet af, når vi går en tur i skoven. Pludselig bliver du ramt af en meget stærk duft/stank. Ind mellem træerne og du finder synderen. Strunk står den og viser sig skamløs frem – stinksvampen. Vi ældre mænd får her mindelser om vores potente ungdom.

Smagssansen er længe blevet brugt, når man har fundet brombær, vilde æbler og alt det andet spiselige, som man kan finde gennem september og stadig nu.

Gennem de sidste 12-14 måneder har der været talt meget om hudsult. Berøring og følesansen er livsvigtig for alle mennesker. Og vi får rigelig berøring her i efteråret, når vi går tur, for overalt bliver vi indfanget af edderkoppernes spind. Jeg tager det som kærtegn, og må jo også kærtegne mig selv, når jeg fjerner spindet fra ansigtet.

Men dagene er blevet mange timer kortere. Her i oktober står solen op kl. 7,30 og går ned 18,30. Omkring Sankt Hans står solen op kl 4,30 og går ned kl. 22. Dagen er allerede blevet 7 timer kortere. De lyse nætter er for længst forbi, og aftenen bliver brugt til indørs sysler. Nogle mennesker savner allerede lyset, mens andre lever glad med den mørke tid. Og der kan virkelig være mørkt i Kulhuse, hvor vi ikke har gadelys, og rigtig mange huse står tomme hen.

Jeg sætter mig ud i mørket og venter. Lidt efter lidt får jeg synet tilbage, og så kan jeg se mørke silhuetter af træer og huse. Så løfter jeg blikket op mod himlen, og ser tusinde stjerner. En nattehimmel så stor og hen over den trækker et fly en lys.

Aftenkøligheden bringer en særlig duft af nedfaldne blommer og æbler, og høresansen bliver sat på prøve men svagt høres en puslen mellem visne blade. En mus eller?

Mange har ikke lyst til at være  i deres sommerhus i den mørke tid. Det er synd, for der er så mange indtryk og oplevelser også i den mørke tid.  Måske stoler de ikke på deres sanser. Måske er vores sanseapparat blevet svækket ved, at vi skal opleve gennem planlagte aktiviteter og forholde os til rigtig mange indtryk.

Mange steder rundt om i Danmark indbydes der til at besøge en etableret sansehave, men er naturen og livet rundt om os ikke en stor sansehave?

Den oplevelse der huskes bedst, er den man ikke var forberedt på.

Knud Eskesen
er pensionist og aktiv i Kulhuse 

Deltag i debatten
Share.

About Author