Ugens klumme af Knud Eskesen

0

Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.

Hvorfor benytter vi ikke fredede områder?

Hornsherred rummer en række af Danmarks mest værdifulde landskabsmæssige og botaniske lokaliteter.

Vi har derfor og heldigvis i Hornsherred mange små og større fredninger. Det er fredninger, der er besluttet for at beskytte særlige landskabsformer f.eks. Skuldelev Ås og Hellesø eller for at beskytte en særlig biologisk art f.eks. skrænterne ved Kyndby med Himmelblå Lungeurt og Storblomstret Brunelle.

En fredning kan også etableres for at beskytte et historisk eller kulturhistorisk område. Det er f.eks. sket med Englænderskansen på Kulhuse Havn.

Vi har også fredninger, der alene er besluttet for at undgå udstykning og dermed byggeri f.eks. Kulhuse fredningen.

Fredningerne er på hver deres vis vigtige og rejser samme spørgsmål – hvad med naturpleje, og hvem har gavn af området?

I de fleste fredede lokaliteter er der store naturindhold med sjældne arter, herunder mange udryddelsestruede arter og særligt EU-beskyttede arter.

Det er vigtigt, men også en evig kamp, at få ejerne af de fredede arealer til at afsætte mandskabsmæssige eller økonomiske ressourcer til natur pleje.

Mange af de fredede arealer er ejet af private, men nogle er i kommunalt regi f.eks. Tvebjerg i Sillebro ådal og Kulhuse fredningen.

Fredningen i Kulhuse blev gennemført i 1961 på foranledning af daværende sogneråd og afdøde gårdejer Mathiesen. Det store område blev fredet udelukkende for at undgå endnu mere udstykning og sommerhusbebyggelse på området på begge sider af landevejen fra Kulhus Tværvej og til Skansevej. 

En del af fredningen er senere blevet til DCU camping.

Det betyder, at der i fredningskendelsen kun fremgår, at der ikke må ske bebyggelse, men der er ikke bestemmelser om naturpleje, eller hvad området kan benyttes til.

Jeg kender området øst for Kulhusvejen gennem de sidste 35 år. Det eneste der sker, og er sket gennem årene, er at der omkring sct. Hans kommer en landmand og slår græsset og presser det tørrede græs til hø.

Området ligger altså bare som et ubenyttet og lidt kedeligt græs areal, som endda på grund af den omkransende hybenbevoksning fremstå som ”forbudt område”. Jeg tror heller ikke, at det har den store værdi for landmanden, han får noget ”værre hø” ud af anstrengelserne.

Campingpladsen viser på det fredede område  vest for Kulhus vejen, hvad man kunne gøre. Her bliver der slået en sti rundt og gennem ”marken”, og ellers lader man naturen råde. Det betyder højt græs med selvsåede buske og småtræer.

Det kunne gøres endnu bedre på det kommunal ejede område!

På det kommunal ejede kunne der således også skabes et naturområde til gavn for insekter og fugle, men også for alle med interesse for fugle og planter, eller de der bare har lyst til en tur med hunden.

Der kunne plantes områder med bærbuske, et nøddehegn langs Kulhusvejen, en blomstereng og en trampesti som en labyrint.

Vi har mange hjemmehørende buske, der kunne plantes f.eks: 

almindelig hvidtjørn,benved,havtorn, almindelig kristtorn, almindelig ene, almindelig hæg , slåen, vrietorn,ribs,solbær, brombær, hunderose.

Et område med tornekrat af f.eks. slåen og brombær giver også rig mulighed for redesteder til mange forskellige fugle.

Hvor ville det også for besøgende være en god oplevelse, at gå en tur gennem området og måske stoppe på det højeste sted, hvor der et et kig ud over shelter pladsen og Roskilde fjord.

Tænk! hvilken glæde insekterne ville have af de blomstrende bærbuske, og fuglene ville elske området, når der var et væld af bær – nå ja og vi mennesker kunne jo også udnytte bærerne måske sammen med børn fra storbyen.

Tænk! hvor sjovt det ville være at konkurrere med egernet om høst af nødder, og tænk hvilken glæder det er for beboere og gæster at se, at kommunen tage de flotte ord om natur og turisme alvorligt.

Tænk! måske kunne private ejere få gode ideer til natur pleje, hvis kommunen viser vejen.

Og tænk hvor ville det glæde den gavmilde initiativtager til fredningen. Afdøde gårdejer Mathiesen solgte området til det daværende sogneråd til en pris langt under handelsværdi ved udstykning!

Knud Eskesen
er pensionist og aktiv i Kulhuse 

Deltag i debatten
Share.

About Author