Udvalg præsenterer fire anbefalinger til Byrådet

Udvalg præsenterer fire anbefalinger til Byrådet
Udvalget sammen med borgmester Tina Tving Stauning (A) (midtfor).

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Udvalgets arbejde har haft fokus på at være undersøgende og nysgerrige på, hvad det gode møde, digitalt og fysisk, samt den gode dialog rummer. Opgaven for udvalget var at komme med konkrete forslag til handlinger og initiativer, som styrker det gode møde og den gode dialog samt viser nye veje i samarbejdet.

Udvalget består af 12 medlemmer, der repræsenterer byrådet, borgere, erhvervslivet, foreninger og medarbejdere i Frederikssund Kommune.

Som resultat af udvalgets undersøgelser og dialoger med borgere, virksomheder, foreninger, medarbejdere og eksperter overdrager udvalget følgende anbefalinger til Byrådet:

At tage udgangspunkt i borgerens perspektiv – Kommunen bør i højere grad forstå og handle ud fra borgerens oplevelse af mødet og dialogen.

At sikre tydelig og brugervenlig kommunikation – En klar og tilgængelig kommunikation i alle kontaktpunkter skal gøre det nemmere for borgerne at vide, hvad de kan forvente, og hvem de skal kontakte.

At lette kontakten til kommunen – For at forbedre tilgængeligheden anbefales det at skabe nemme og effektive måder for borgere, foreninger og virksomheder at komme i kontakt med kommunen.

At være en imødekommende kommune – Udvalget anbefaler, at kommunen fremstår mere imødekommende og tilgængelig, både i det fysiske møde og i den generelle kontakt med borgerne.

De fire anbefalinger skal nu behandles politisk i Økonomiudvalget den 20. november og i Byrådet den 27. november, hvor der vil blive truffet beslutning om, hvilke af anbefalingerne der skal arbejdes videre med.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »