Udligning og løsning

Udligning og løsning
Socialdemokratiet i Frederikssund

Af Tina Tving Stauning Gruppeformand (A)
Socialdemokratiet Frederikssund Byråd

Når borgmesteren og andre går ud med brask og bram over et forslag til en ny udligningsreformen og begynder at mene, at det betyder skolelukninger mv., så glemmer han og andre flere ting. 

Dels har en borgerlig regering i årevis haft chancen for at få ændret på det udligningssystem, som alle elsker at hade, og dels  ligger der i forslaget, at Frederikssund Kommune skal betale 45 mio. mindre i landsudligningen og dermed anerkendelse af, at vi tidligere har betalt for meget til Jylland, populært sagt. 

Det, der bliver Frederikssund Kommunens åg, er, at Hovedstadsudligningen afskaffes, og at alle hovedstadsområdets kommuner dermed bliver sidestillet.

Det forenkler systemet, men synes ikke retfærdigt, da der er stor forskel på vilkårene i Frederikssund, Gribskov, Gentofte og Lyngby. 

Det er det, de næste dages forhandlinger i Folketinget må dreje sig om.

Der er iøvrigt tre måder at komme igennem en ny udligning på – og ikke kun den med lukning af skoler.

Byrådet kan hæve skatten, skære ned på velfærden eller bruge af kommunens kassebeholdning. 

Det sidste er en reel mulighed. Frederikssund Kommune bruger allerede hele den af staten udmeldte anlægs- og serviceramme og kan derfor ikke uden økonomisk straf ansætte flere pædagoger eller mere plejepersonale, uanset om pengene er der eller ej. 

Derfor er spørgsmålet – skal skatten sættes ned sammen med et forringet serviceniveau – eller skal vi beholde den nuværende skatteprocent og velfærden? 

Der er økonomi til det sidste.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »