KIRKE HYLLINGE: Natten mellem lørdag 18. juli og søndag 19. juli skete der en alvorlig trafikulykke, da føreren af en personbil mistede herredømmet over bilen og ramte ind i et hegn på Gershøjvej i Kirke-Hyllinge.
Der var i alt tre personer i bilen, og en 20-årig ung mand fra lokalområdet omkom som følge af sine kvæstelser. Den 20-årige fører af bilen, ligeledes fra lokalområdet, blev efterfølgende testet til at have kørt i alkoholpåvirket tilstand. Han blev søndag aften fremstillet i grundlovsforhør som sigtet for uagtsomt manddrab og fængslet frem til 13. august.







