Spirituskørsler

Spirituskørsler

Af Conny Probst

HORNSHERRED: Udpluk fra Nordsjællands Politi‘s døgnrapporter i den forgangne uge, hvor Jægerspris er nævnt flere gange:

Spirituskørsel, Jægerspris
En 62-årig mandlig bilist fra Jægerspris blev klokken 18.35 standset af en patrulje på Møllevej. 

Her viste et alkometer, at han formentlig havde kørt bil med en promille over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. 

Den 62-årige blev efterfølgende kørt til hospitalet for at udtaget en blodprøve, som skal fastslå hans eventuelle præcise promillegrad.

Kørsel uden førerret og narkokørsel, Jægerspris
Klokken 10.45 blev en 32-årig mandlig bilist fra Skibby standset og kontrolleret på Solbakkevej. 

Her viste det sig, at han ikke besad retten til at køre bil, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret

Desuden fik han narkometeret til at slå ud for amfetamin, og han blev derfor taget med til udtagning af blodprøve, som skulle fastslå den eventuelle grad af påvirkning.

Solofærdselsuheld, Jægerspris
Klokken 18.42 skete der er færdselsuheld, da en 58-årig mandlig bilist fra Skibby kørte ad Kronprins Frederiks Bro mod syd og skulle foretage et venstresving ad Skovnæsvej. 

Imidlertid drejede han for tidligt og påkørte en lygtestander til lysregulering, som væltede. 

Der skete ved uheldet ikke umiddelbart nogen personskade, men grundet oliespild blev brandvæsnet tilkaldt med henblik på optørring deraf.

Kørsel i frakendelsestid, Jægerspris
Klokken 14.19 blev en 40-årig mandlig bilist fra Jægerspris sigtet for at have kørt bil i frakendelsestiden, idet han blev standset og kontrolleret af politiet, imens han sad bag rattet på en bil, der kørte på Lyngerupvej. Uagtet han var blevet frakendt retten til at køre bil. 

Da det ikke var første gang, at manden blev sigtet for dette, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.

Spirituskørsel, Jægerspris
Klokken 17.12 blev en 62-årig kvindelig bilist fra Hillerød standset og kontrolleret på Dalby Huse Vej i krydset ved Tranagervej. 

Kvinden fik alkometeret til at slå ud over det tilladte, hvorfor hun blev sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af en blodprøve, der skal fastslå den eventuelle promille.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »