Sommerfugle, vilde bier og andre insekter mangler føde og levesteder. Men du kan hjælpe dem med flere vilde blomster i haven. Få tips til, hvordan du får en smuk, vild blomstereng.
HORNSHERRED: Sommerfuglene, vilde bier og andre bestøvere og insekter er hårdt pressede, fordi de mangler steder at leve i vores natur.
Der findes i dag 66 forskellige arter af dagsommerfugle i Danmark. 37 af dem er rødlistede og dermed truede eller særligt sårbare. Og siden 1960’erne har vi ifølge Aarhus Universitet mistet 12 arter af dagsommerfugle i Danmark.
Derfor skal vi hjælpe sommerfuglene, hvor vi kan. Og vores haver er et oplagt sted at tilbyde de pressede sommerfugle og insekter lidt ekstra føde og værtsplanter.
Det er samtidig skønt at høre bierne summe og se sommerfuglene flakse gennem haven. Drømmer du også om at omforme din kortklippede og trimmede græsplæne til en vild blomstereng med mere liv, er det bare med at komme i gang.
Drop græsplænen
Selvom det er en omvæltning at gå fra trimmet plæne til vildeng, skal der faktisk ikke meget til, før du er i gang. Tag små skridt, og lær din have at kende.
Start med at overveje, hvordan din have skal se ud. Hvor vil du bevæge og opholde dig, og hvor må haven være mere vild?
Anlæg små stier i de områder, hvor du gerne vil kunne bevæge dig nemt rundt, og lad felterne omkring stierne være vilde områder, hvor du lader græsset gro frit.
Et ensformigt tæppe af græs er nemlig ikke godt for det vilde liv. Langt græs er bedre end kort, men det bedste for biodiversiteten er, at du skaber variation og forskelligt terræn i din have.
Vilde blomster
Vilde, danske, insektvenlige blomster har det bedst i områder, hvor græsset har svært ved at gro. Så hvis du langsomt gør livet svært for græsset, skaber du gode forudsætninger for insektlivet i din have.
Om sommeren skal du som udgangspunkt lade græsset passe sig selv, men lægger det lange græs sig ned, må du i gang med plæneklipper eller le.
Som udgangspunkt skal det høje græs kun slås en-to gange om året – i efteråret og det tidlige forår. Du kan sagtens slå det i mindre etaper rundt om steder, hvor du kan se at der er blomster eller for eksempel tætte tuer af græs, hvor der også vil være dyr, der overvintrer.
Når du slår græsset, skal du sætte plæneklipperen på højeste indstilling, eller bruge en buskrydder eller le, og slå græsset i bund. Hvis du har blomster i plænen, skal de sætte frø og så sig selv, inden du klipper græsset.
Efterlad gerne pletter med langt græs, hvor insekterne kan overvintre. Når man slår udenom pletter af græs og urter, kalder man det ”fuldemandsslåning”, fordi områderne naturligt vil blive lidt organisk udformet.
En vigtig hovedregel er, at din vilde blomstereng aldrig må gødes. Fjern derfor altid det afklippede græs, så det ikke gøder jorden. Brug det til at afdække køkkenhave eller staudebed, eller smid det i kompost og kvashegn.
Vær tålmodig og vent
Når du holder op med at gøde og slå din plæne, sker der automatisk forandringer. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de vilde blomster myldrer op af jorden med det samme.
Du kan vælge at bruge det første år på at observere, hvad der sker i din have, når du begynder at drive den anderledes. Heldigvis er store frie græsområder også smukke at kigge på. Men hvis du gerne vil hjælpe blomsterlivet på vej i din have, kan du købe vilde blomsterblandinger eller færdige stauder.
Du får størst succes ved at så vilde blomster på steder, hvor græsset har det svært. Det er veldrænede områder, muldvarpeskud eller der, hvor havebassinet har stået. Har du ikke sådan et område, kan du skrælle græstørven af og så frø i jord, du eventuelt først blander med grus.
Vælg gerne blandinger af vilde danske arter uden græs. Du kan også gå efter frø fra enkelte planter, som du gerne vil have flere af i din have. For eksempel røllike, kællingetand, brunelle eller blåhat – de kan også sankes i naturen efter blomstring.
Vælg sensommeren
Blomsterfrøene skal helst i jorden i sensommeren eller i efteråret, hvor planterne selv sætter frø. Det skyldes, at nogle af frøene skal have kulde for at spire – eller at de spirer op og overvintrer som små planter, hvorefter de lynhurtigt skyder op og blomstrer.
Du kan også sagtens så i foråret, men vær forberedt på, at planterne ikke nødvendigvis blomstrer første år, og at de skal have kulde, før de spirer. Mere information om dette kan du få, der hvor du køber frøene.
/TS
