Sikkerheden i top på M/F Columbus

0

KULHUSE: I sidste uge holdt skibets mandskab og Frederiksborg Brand og Redning øvelse på kommunens færgerute mellem Kulhuse og Sølager.

Øvelserne er en fast del af årshjulet på skibet, og har til formål at øve de forskellige ulykker der kan opstå på skibet, men også skibets evne til at assistere ved eventuelle ulykker på fjorden – og så selvfølgelig at træne samarbejdet mellem færgens og beredskabets mandskab.

Mand over bord
Årets øvelse gik i al sin enkelthed ud på, at færgen havde en passager, der var faldet over bord og skulle bjærges og afleveres på færgen af bådberedskabet fra Frederikssund.

Øvelsen gik helt som den skulle, og der var stor tilfredshed med resultatet både fra færgens og beredskabets side. 

Man kan med andre ord trygt tage en tur på fjorden med færgen – og i år kan det i nogle tilfælde ske helt gratis.

Med baggrund i regeringens sommerpakke har færgen M/F Columbus nemlig fået refusion for cyklister og fodgængere i juli måned. Derfor er overfarten for disse brugere. 

Motorkøretøjer, deres fører og passagerer skal betale for overfarten som sædvanligt.

Den bjærgede passager bæres ombord på færgen.
Deltag i debatten
Share.

About Author