Seniorboliger fik pris

Seniorboliger fik pris

Beboere fra Seniorboligerne Nordmandsvænget modtog pris og blev hyldet på DAB’s Fællesskabsdag.

SKIBBY: Aktive beboere gør en stor forskel i deres boligområder. Deres indsats bringer beboere sammen og er med til at give stærke fællesskaber.

Boligselskabet DAB har i år uddelt fællesskabspriser til beboere fra tre boligafdelinger. Der var tre kategorier, og vinderne blev afsløret som en festlig afslutning på DAB’s Fællesskabsdag.

Den sociale pris gik til Seniorboligerne Nordmandsvænget i Skibby, som er en del af Hornsherred almennyttige Boligselskab. 

Dommerpanelet motiverede prisen til de aktive beboere med ordene:

– På fornemmeste vis skabes aktiviteter, der inviterer til fællesskab for alle. Hvad enten det er udflugter, nytårsarrangementer eller gættekonkurrencer. 

Dommerpanelet havde særligt hæftet sig ved, at der skaffes ekstra penge til arrangementer ved loppeindsamling blandt beboerne. ”Pigerne” stod desuden for Bents 90-års fødselsdag for 43 mennesker. 

– Det betyder så meget, når nogle gør noget for andre, lød det fra dommerpanelet.

Vinderne fik, ud over hæderen, en kaffekande, et par forklæder fra DAB’s indsats Aktive fællesskaber og et samarbejde med Boblberg, der vil stå for et fællesskabsfremmende arrangement i boligafdelingen.

Prisen for nytænkning gik til F.rennegård Park, Hørsholm almene Boligselskab.

Fælles-for-alle-prisen gik til Lykkegårdsparken, Esbjerg almennyttige Boligselskab

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »