Rottens værste venner

Rottens værste venner
Tre rottebekæmpere er ansat til at løse opgaven i kommunen sammen med deres to erfarne rottehunde: Speedy, en Jack Russell, og Tikka, en dansk/svensk gårdhund. Foto: Lejre Kommune

LEJRE KOMMUNE: Fra 1. oktober 2025 overtager Lejre Kommune selv opgaven med rottebekæmpelse. Fremover vil borgerne derfor møde kommunens egne rottebekæmpere i biler og uniformer med Lejre Kommunes logo.

Tre rottebekæmpere er ansat til at løse opgaven i kommunen – sammen med deres to erfarne rottehunde: Speedy, en Jack Russell, og Tikka, en dansk/svensk gårdhund.

Holdet består af velkendte ansigter: Peter Mortensen, Janni Byø og Paw Kristensen. Både hundene og bekæmperne har mange års erfaring med rottebekæmpelse og står klar til at hjælpe Lejres borgere, når der opdages rotter.

Hjemtagelsen af rottebekæmpelsen giver både faglige og økonomiske fordele. Samtidig sikrer den større kontinuitet og bedre samarbejde, når kommunen selv står for opgaven.

Har du set en rotte – eller tegn på rotter – skal du anmelde det på lejre.dk/rotter

/TS

Andre artikler fra denne uge

Efter branden

Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Efter en påsat brand i april 2025 har Frederikssund Rådhus siden juni haft en delvis

Læs mere »