Rettigheder og pligter i naturen

Rettigheder og pligter i naturen

NATUREN: Danmarks befolkning styrter ud i naturen. Derfor har DN, Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund sat fokus på, hvilke regler der gælder for færdsel i det fri ved et Zoom-arrangement den 25. maj.

Naturen tilhører os alle, siger man. Og der er da også mange muligheder for dejlige oplevelser derude. 

Men vi har naturligvis også et ansvar. Naturen skal beskyttes, og private lodsejeres rettigheder skal respekteres.

Må man skyde genvej langs et markskel? Må man overnatte i skoven? Hvor må man plukke blomster og brække grene af træerne? Hvornår er en vej privat?

Spørgsmål som disse dukker ofte op, når man færdes i naturen.

Der findes en del love, regler og retningslinjer på området, og det er netop dem, DN’S lokalafdeling vil sætte fokus på ved dette møde, hvor naturvejleder i Skjoldungernes Land, Sofie Clauson-Kaas, giver svar på en del af disse spørgsmål.

Tilmelding på frederikssund@dn.dk senest 20. maj 2021. Link til mødet vil blive tilsendt pr. mail.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »