Relevant information, kommunikation til borgerne i Frederikssund. Hvordan?

Relevant information, kommunikation til borgerne i Frederikssund. Hvordan?

Af Jørgen Olsen
Irisvej 35, Skibby
Fjordlandslisten

 

Byrådsmedlem Michael Tøgersen formidler god service på facebook til borgerne, med god information om praktiske forhold. Rosværdigt, overskudsagtigt. Tak.

Men er det et byrådsmedlems opgave at formidle disse ”nyheder”? 

Frederikssund kommune har nemlig en kommunikationsafdeling? 

2015 ansættes ny kommunikationschef. Afdelingen bestod så af fem medarbejdere. Mange ”årsværk”’ På kommunens hjemmeside stod: 

”I spidsen for den styrkede afdeling får vi en yderst kompetent kommunikatør, der har stor erfaring både med at omsætte strategi til handling, og som kan hele paletten med at skabe et stærkt setup af såvel kommunens interne som eksterne kommunikation. Ting der lægges vægt på i vores nye kommunikationspolitik”

Kommunen kom først på facebook i 2016. Vi kom halsende som r…. af fjerde division, nummer 72 af 98.

Kommunens facebookside er glimrende, men naturligvis kun for de som er på nettet. 

Det er ikke godt nok. Mange, vælger bevidst facebook fra. 

Den ”yderst kompetente” kommunikatør holdt tre år.

Blev medarbejderne ”afviklet” i en  besparelsesrunde? Findes afdelingen i dag? Kan ikke ses af af kommunens hjemmeside.

Nu er der afsat 1,2 million kroner til at kommunikere, relancere Vinge By med blandt andet små videoer der hylder områdets muligheder. Borgmesteren toner ofte frem – garant for succes? 

Kommunikation giver sammenhængskraft, forståelse. Det har vi brug for. 

Lad os lære af Gentofte Kommune. Her serviceres også de borgere, der ikke er på nettet. Der er trods alt mange.  

Seks gange årligt udkommer borgeravisen Gentofte Lige Nu. Spændende information om livet i kommunen. Hvad der sker, og vil ske, om de mange tilbud og arrangementer for kommunens borgere. Relevant info samlet eet sted. Lige til at gemme. Gentofte Kommunes kommunikationsafdeling er naturligvis synlig, kontaktes nemt.

 Borgeravisen omdeles til alle husstande i kommunen som indstik i lokalavisen Villabyerne, så også borgere, der ikke er på nettet og de sociale medier, holdes informeret. God service.

Til anbefaling. Enkelt, borgervenligt. Slet ikke svært.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »