Rejsegilde for Flexperimentarie

Rejsegilde for Flexperimentarie
I stedet for blot at renovere de gamle faciliteter har Lejre Kommune valgt at skabe en ny, nytænkende facilitetsstruktur, der vil samle både klassisk idræt, fleksibel aktivitet og eksperimenterende leg. Visualisering: Lejre Kommune

KIRKE HYLLINGE: Ja, en sætning man ikke hører så tit…. Tirsdag 28 oktober holdes der rejsegilde for Kirke Hyllinge Aktivitetscenter på Præstemarksvej 10.

Det kommende mødested og såkaldte Flexperimentarie for leg og fællesskab skal være et rum, der introducerer børn, unge og voksne til idrætten samt et socialt og fleksibelt omdrejningspunkt, der fremmer fællesskab og samarbejde på tværs af generationer, foreninger og lokalsamfund.

Hallen bliver designet som en transformationsmaskine, der nemt kan tilpasses forskellige aktiviteter og behov.

Kirke Hyllinge Hallen, som blev opført i 1973, har længe været et samlingspunkt for byens aktive borgere og foreningsliv, men de fysiske rammer er efterhånden blevet utidssvarende i forhold til nutidens idræts- og motionsformer.

I stedet for blot at renovere de gamle faciliteter har Lejre Kommune valgt at skabe en ny, nytænkende facilitetsstruktur, der vil samle både klassisk idræt, fleksibel aktivitet og eksperimenterende leg.

Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem byens borgere og idrætsforeninger, Kirke Hyllinge Skole, Kirke Hyllinge Byforum, A.P. Møller Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Lejre Kommune.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Afsted med skraldet

HORNSHERRED: Som opmærksomme borgere nok har noteret sig, er indsamlingen af alle slags affald for længst genoptaget i både Lejre

Læs mere »