Læserbrev
Af Peter Nielsen,
Formand for Seniorrådet i Frederikssund
Seniorrådet i Frederikssund er alvorligt bekymret over den mangel på
plejehjemspladser, der venter kommunen i den nærmeste fremtid.
Administrationen har beregnet, at der kommer til at mangle omkring 180
omsorgspladser indenfor de næste 10 år.
Byrådet har besluttet at etablere 48 pladser, som sandsynligvis kan stå
færdige i 2032.
Det er desværre iflg. prognoserne langt fra nok, så Seniorrådet anbefaler og
håber at Budgetforhandlingerne for 2027 og de følgende år ender med et
resultat, der kommer nogle af de dystre fremtidige problemer på
ældreområdet i forkøbet.
Det tager ca. 5 år fra en beslutning er taget, til boligerne står klar til indflytning
ifølge kommunens egne oplysninger. Så nu er det nu, det gælder for Byrådet
om at komme i gang med at beslutte sig.







