Petanquedyst i Sønderby

Petanquedyst i Sønderby

HORNSHERRED: Søndag blev der afviklet Hornsherreddyst på petanquebanerne i Sønderby – for 12. år i træk.

I år var det Østby der stod for arrangementet.Der deltog tre klubber i dysten: Ferslev, Østby og Sønderby.

Hver klub skulle havde 12 spillere med i dysten, men ikke alle byer kunne i år stille med det antal, så spillerne blev fordelt, så der minimum var to på hvert hold.

Hvert hold spillede med seks kugler. De hold, hvor der kun var to spillere på holdet, måtte spille med tre kugler/spiller. De hold, der havde tre spillere med, måtte nøjes med to kugler/spiller.

12 hold dystede om de eftertragtede vinpræmier. I en turneringsform, der går ud på at hygge sig mest muligt.

Dagen startede med morgenbord og holdfordeling, derefter tre kampe inden der blev grillet til frokost. Så endnu en kamp inden præmieoverrækkelserne.

1. præmien – tre flasker vin – blev vundet af Kjeld Nielsen fra Østby og Karen Christensen fra Sønderby.

2. præmien – to flasker vin – blev vundet af Kurt Petersen fra Ferslev, Bodil Pedersen fra Østby og Elly Vangslev fra Sønderby.

3. præmien – en flaske vin – blev vundet af Erna Hjulmager fra Ferslev, Hanne Rasmussen fra Østby og Sally Hansen fra Sønderby.

Foto: Poul Erik Kamper

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »