Påskevandring for store og små

Påskevandring for store og små
Måske kommer æslet også forbi, når der er påskevandring Palmesøndag.

RYE: Palmesøndag indleder påskeugen, og denne dag er fyldt med bevægelse. Ikke bare i sin fortælling, men også fordi vi skal på den årlige, hyggelige påskevandring.

Efter en kort stund i kirken skal alle rundt på påskeposter både indenfor og udenfor Rye kirke og præstegård.

Der skal flages med palmegrene ved indtoget i Jerusalem – måske besøger æslet os igen.

Der skal tankes op med kaffe og slik i præstegården. Der skal lyttes til flot påskemusik fra det store orgel. Der skal smages på skærtorsdagsmåltidets lam og brød. Der skal bankes søm før langfredagens stilhed, og til sidst skal man finde påskeenglen og den tomme grav. Ingen går dog tomhændet derfra, for der er påskeæg til alle.

Kom og oplev hele påskefortællingen på en anderledes, aktiv og sanselig måde.

Søndag 13. april kl. 11.00 i Rye kirke, kirkegård og præstegård.

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »