Nyt skræddersyet bibliotek

Nyt skræddersyet bibliotek
Foto: Frederisksund Bibliotekerne

Frederikssund Bibliotekernes helt nye tilbud til lånere hedder ”Dit Skræddersyede Bibliotek”.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Det er en inspirerende abonnementsordning for voksne lånere, hvor bibliotekernes personale, de såkaldte læseskræddere, udvælger bøger tilpasset lånernes læsebehov.

Tilmeldte lånere kan nu hente en færdigpakket bogpakke med op til fem bøger hver anden måned.

Som låner skal man afhente sin bogpakke på bibliotekernes afhentningsreoler (dér hvor der også står reserverede materialer), hvor de ligger tydeligt mærket.

Ordningen åbner både på Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup Bibliotek, hvor den lokale bibliotekar udvælger bøger til pakken.

– ”Dit Skræddersyede Bibliotek er et tilbud til dem, der enten selv har svært ved at finde tid til at udvælge bøger eller som bare har bare lyst til den luksus, det er at have en personlig læseskrædder, der udvælger bøger netop til dem”, lyder det i Frederikssund Bibliotekernes pressemeddelelse.

Hvis du ikke selv kan komme på Biblioteket
Frederikssund Bibliotekerne har også en anden gratis ordning, som hedder ”Bogen Kommer”.

Ordningen henvender sig til alle, som bor i Frederikssund Kommune, der af helbredsmæssige årsager (også midlertidigt) ikke selv kan komme på biblioteket.

Ring til biblioteket på tlf. 47 35 30 00 og aftal, at bibliotekaren kommer ud og fortæller om ordningen og om, hvad man gerne vil låne.

Derefter får man leveret en pakke med bøger tilpasset ens smag. Biblioteksbetjenten kører ud med bøgerne én gang om måneden og tager de læste med retur.

Find ”Dit Skræddersyede Bibliotek” på bibliotekerne.frederikssund.dk/dsb og ”Bogen Kommer” på biblio-
tekerne.frederikssund.dk/udbringning.

Andre artikler fra denne uge

Nej tak DSB


Af Niels Martin Viuff Gruppeformand Det Konservative Folkeparti DSB har planer om at opføre nye togværksteder, og en af de

Læs mere »