Nye regler for spørgetid ved byrådsmøder

Nye regler for spørgetid ved byrådsmøder

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Byrådet har vedtaget nye regler for spørgetiden, som afholdes før alle ordinære byrådsmøder. Den væsentligste ændring er, at spørgsmål skal indsendes skriftligt til administrationen senest otte dage før byrådsmødet.

Formålet med spørgetiden er fortsat, at borgere kan stille spørgsmål om kommunale forhold af almen interesse til Byrådet. Spørgsmålene må derimod ikke have karakter af sagsbehandling.

Spørgeren skal fremover sende sit spørgsmål via www.frederikssund.dk/sporgetid eller i et fysisk brev, så administrationen har modtaget spørgsmålet senest otte dage før byrådsmødet.

For at få besvaret et spørgsmål skal spørgeren møde op på byrådsmødet, hvor spørgsmålet vil blive læst højt og besvaret.

Der kan maksimalt stilles to spørgsmål af samme spørger pr. byrådsmøde.

 Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive offentliggjort på Frederikssund Kommunes hjemmeside.

Hvis der er brug for hjælp til at formulere, nedskrive eller indsende et spørgsmål, kan spørgeren henvende sig til administrationen i åbningstiden eller på et af de fire folkebiblioteker.

De ændrede regler kan ses på kommunens hjemmeside.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »