Ny svømmehal er bygget færdig

Ny svømmehal er bygget færdig

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Borgmester John Schmidt Andersen og formand for Fritids- og Kulturudvalget Jesper Wittenburg har vist Frederikssund Svømmeklubs bestyrelse rundt i den nye svømmehal i idrætsbyen. 

Her kunne de blandt andet se det 25 x 25 meter store træningsbassin, et modstrømsbassin til elitesvømning og genoptræningsforløb, et undervisningsbassin og et wellnessområde med varmtvandsbassin. 

Det store træningsbassin, der har hele ti baner, har et dobbelt så stort overfladeareal i forhold til den nuværende svømmehal. Derfor kan svømmehallen holde åben for offentligheden samtidig med at der er foreningssvømning.

– Åbningen af svømmehallen markerer et vigtigt skridt på vejen til en ny idrætsby i Frederikssund. Det er stort, at vi snart kan åbne for denne første etape af idrætsbyen, til glæde for alle kommunens borgere, fortæller borgmester John Schmidt Andersen.

Livreddere skal træne
Nu skal kommunens medarbejdere gøre svømmehallen helt klar til publikum og lære teknikken og anlægget at kende. Livreddere og svømmetrænere skal træne livredning i det 3,8 meter dybe vand og bestå en livredderprøve i de nye omgivelser, inden offentligheden kan få adgang til svømmehallen. Svømmehallen bliver indviet den 15. august, hvorefter man kan hoppe i vandet, tage en tur på rutsjebanen og prøve en af de tre forskellige saunaer i wellness-området. 

Den første weekend vil der være gratis adgang til svømmehallen.

Andre artikler fra denne uge

Ny formand og bestyrelse

FREDERIKSSUND: Socialdemokratiet i Frederikssund har på sin seneste velbesøgte generalforsamling lørdag 21. marts valgt en ny bestyrelse, der skal stå

Læs mere »

Ny lokal bestyrelse

FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig 1.

Læs mere »