FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse.
Bestyrelsen konstituerede sig 1. april og består herefter af: Inge Messerschmidt som lokalformand og referent, Jess Lykke Christensen som kasserer, Monica Neumann som næstformand samt Michael Ole Nielsen, Finn Frederiksen og Mathilde Messerschmidt (DFU) som bestyrelsesmedlemmer. Karen Bille er valgt som suppleant.
Valget af Mathilde Messerschmidt til bestyrelsen ses som en klar styrkelse, idet det fremadrettet vil bidrage til et øget fokus på inddragelse af unge i det politiske arbejde.
De afgående bestyrelsesmedlemmer havde forud for generalforsamlingen meddelt, at de ikke ønskede at genopstille. Gert Løfgren og Heidi Jørgensen blev ved kommunalvalget i november valgt til byrådet og vil fremover koncentrere deres indsats om det politiske arbejde.
– Jeg har stor respekt for deres beslutning og vil gerne rette en tak til Gert, Heidi og Berit for deres indsats og engagement i bestyrelsen, udtaler lokalformand Inge Messerschmidt.







