LEJRE KOMMUNE: Fra 1. december 2025 erstatter den nye app Perfect Waste den nuværende sms- og e-mailservice fra Affaldsportalen. Appen giver dig et bedre overblik, flere funktioner – og hjælp til sortering direkte på telefonen. Med appen kan du blandt andet:
Få besked om, hvornår dit affald bliver hentet; se alle kommende tømmedatoer; scanne en stregkode og få hjælp til at sortere korrekt; indberette fejl eller manglende tømning samt bestille afhentning af storskrald, haveaffald og farligt affald.
Du behøver ikke MitID for at bruge appen. Vælg blot din adresse – så er du i gang. Appen er gratis og kan hentes fra 1. oktober i både App Store og Google Play.
Driftsikker løsning
Fra 1. oktober til 1. december vil både den gamle sms-/e-mailservice og den nye app være tilgængelig. Fra 1. december lukkes Affaldsportalen og den nye app Perfect Waste erstatter dens funktioner.
Den nye app har en ny funktion. Scan stregkoden på dit skrald, når du er i tvivl, og du får en sorteringsvejledning. Borgerservice og aktivitetscentrene står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for en introduktion til appen. På lejre.dk/VoresAffald kan du læse mere og finde vejledninger.
Lejre er kommune nummer 34, der tager løsningen i brug, så den er altså velafprøvet og driftssikker.
/TS