Læserbrev
Af Mikkel Johansen
Venstre
Det var med stor glæde, da jeg læste om den kommende renovering og udvidelse af Østby Havn. Et projekt, der efter års ihærdigt arbejde fra frivillige og lokale ildsjæle endelig bliver til virkelighed – takket være støtte fra både fonde og Frederikssund Kommune. Det er den slags projekter, der binder lokalsamfund sammen og giver liv til de mindre byer. Når vinterbadere, kajakroere, fritidsfiskere og skolebørn kan samles omkring fjorden, er det ikke kun en investering i både og moler – det er en investering i fællesskab og livskvalitet.
Derfor skal det også anerkendes, når kommunen vælger at bakke op. Det gør en forskel. Men samtidig kaster det skarpt lys over den ubalance, mange borgere uden for Frederikssund by efterhånden mærker alt for tydeligt.
For mens 2,6 millioner kroner fordeles på tværs af fonde og kommune til et projekt som Østby Havn, afsættes der op mod 60 millioner kroner til byfornyelse i Frederikssund by alene. En ny sø, lys i træerne, vægmalerier og boldbaner. Det hele lyder flot – næsten eventyrligt – men man kan ikke lade være med at spørge: Hvor er eventyret for Skibby, Slangerup, Jægerspris og alle de mindre bysamfund? Er det rimeligt, at én del af kommunen får stjernestøv, mens andre må nøjes med at kigge på?
Vi må forstå, at sammenhængskraft ikke bare er et ord – det er en forpligtelse. Det handler om næstekærlighed til kommunen som helhed. Om at vi løfter i flok, på begge sider af fjorden. At vi skaber udvikling, ikke afvikling. At vi prioriterer både bredde og balance.
Vi er én kommune. Vi deler skatteindtægter, institutioner, fremtid. Derfor må vi også dele investeringer og udvikling. En kommune bør ikke udvikles som en pyramide, hvor kun toppen pyntes – den skal gro som et træ, hvor alle grene får næring.
Historien om Østby viser, hvad der sker, når lokalsamfund får en håndsrækning. Det blomstrer. Det samler. Det vokser. Men den historie burde ikke være undtagelsen – den burde være reglen. Og det kræver, at vi politisk tør prioritere både bredde og balance.
Hvis jeg får mulighed for at arbejde politisk for denne kommune, så vil jeg kæmpe for, at alle hjørner bliver set. For sammenhængskraft kommer ikke af sig selv – den skabes, når man vælger at tage ansvar for hele fællesskabet.
