Mozart aften på Selsø Slot

Mozart aften på Selsø Slot
Klara Ek.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Selsø-Hornsherred Musikforening inviterer til koncert i den gamle riddersal fra 1734

SELSØ: Klara Ek er vokalsolist ved koncerten. Hun er anerkendt for sin usædvanligt klare og smukke stemme. Hun akkompagneres på en kopi af Mozarts fortepiano af Charlotte Møller, som er specialist i historiske klaverer og er uddannet i København, Helsinki, Toulouse og hos Malcolm Bilson på Cornell University. 

Det klaver, som Charlotte spiller på hedder et ”fortepiano”, som var en forløber for det moderne klaver.

Mozart er en af de største stjerner på den musikalske himmel. Hans operaer er kendetegnet ved iørefaldende melodier, dramatik og sødme i samme værk. Arierne for sopran og klaver er hentet fra udvalgte og kendte operaer og er miniturer i samme stil. 

De er skrevet for, at sopranen kan brillere. Mozart var også en af sin tids ypperste pianister. Han kunne udkonkurrere enhver anden pianist, når man arrangerede det man i dag kalder ”battle”. 

Ved koncerten spilles to sonater for fortepiano i G-dur og A-mol. G-dur sonaten er lys og ungdommelig, mens A-mol sonaten er sjældent dramatisk og udfordrer tidens klaverer til det yderste.

Mozart aftenen på Selsø Slot foregår den 19. august.

Medlemmer af Selsø-Hornsherred Musikforening har gratis adgang, men skal løse billet. Er man ikke medlem, kan man købe billet via Skjoldungernes Land.

Medlemmer af Selsø-Hornsherred Musikforening har gratis adgang, men skal løse billet. Er man ikke medlem, kan man købe billet via Skjoldungernes Land.[/vc_column_text][vc_single_image image=”46071″ img_size=”800×1061 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »