Mød Skuldelev-udvalget

Mød Skuldelev-udvalget
Deltag i Skuldelev Projektudvalgets aftenmøde, hvor der er fokus på Projektudvalgets arbejde og ambitioner for Skuldelev idrætsanlæg, byens foreningsliv og aktiviteter og byens fremtidige børneliv. Foto: Tomas Skov

SKULDELEV: To gange i marts kan du komme i dialog med Skuldelev-udvalget. Første gang var ved Åben Hal-arrangementet søndag 23. marts. Anden gang – og den kan du nå endnu – er til en workshopaften torsdag 27. marts.

Brænder du for Skuldelevs udvikling? Så deltag i Skuldelev Projektudvalgets aftenmøde, hvor der er fokus på Projektudvalgets arbejde og ambitioner for Skuldelev idrætsanlæg, byens foreningsliv og aktiviteter og byens fremtidige børneliv. Hør om de seneste planer, giv din mening til kende og vær med til at forme fremtiden.

Det sker torsdag 27. marts, kl. 16:30-18.30 i Skuldelev Hallen, Sølvkærvej 12, 4050 Skibby. Dette møde kræver tilmelding.

Skuldelev-udvalget er nedsat af Byrådet som et §17, stk. 4 udvalg. Udvalget skal arbejde med forslag til hvordan fællesskaber og fysiske tiltag i Skuldelev kan bidrage til byliv, landsbysammenhold og skabe rammerne for de aktiviteter, der er med til at gøre Skuldelev til en fortsat god landsby at leve i – både på den korte og den lidt længere bane.

Målet er, at Skuldelev fastholder og videreudvikler sin position som et attraktivt lokalsamfund, som er bæredygtigt økonomisk, socialt og naturmæssigt.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »