Militært til stede

Militært til stede
Egholm Museum har blandt andet Danmarks største udstilling om Anden Verdenskrig. Foto: Tomas Skov

EgHolm Museum har Danmarks største udstilling om Anden Verdenskrig.

KIRKE HYLLINGE: Rigets største udstilling om Anden Verdenskrig findes inden for Herredets grænser, for den befinder sig i naturskønne omgivelser på Egholm Museum i Kirke Hyllinge. Her har Ole Falck gennem et langt liv samlet alle de genstande, som i dag udgør det imponerende museum.
Alt er sat op i små udstillinger, så det fremstår mere livagtigt. Der er samtidig blevet plads til to kampvogne – den ene er en Russisk T-34 og den anden er en Sherman fra USA. Derudover er der blandt meget andet en amerikansk ambulance samt flere motorcykler.
En af de flotteste genstande som museet råder over, er Reinhard Heydrichs Mercedes. Den kommer fra Prag, og kørte med Heydrich under krigen, indtil han døde i 1942. Udover de mange genstande er mere end 100 mannequindukker med til at formidle historierne fra besættelsen.

Teknologien vinder
Egholm Museum rummer i øvrigt en omfattende våbensamling med våben helt tilbage fra 1600-tallet, der inkluderer luntegeværer, almindelige forladegeværer, tændnålsgeværer, flintelåsgeværer og mange flere.
I udstillingen om krigen i 1864 kan man se de forladte geværer, som de danske soldater brugte i krigen. Men som de fleste ved, så tabte vi krigen i 1864 i Sønderjylland. Dette skyldtes dels, at vi ikke var så talrige som Prøjserne. De danske soldater var ikke lige så godt uddannede, og Prøjserne havde desuden bagladegeværer, som kunne lade langt hurtigere.
Midt i udstillingen står en stor kanon, som man kan komme helt tæt på, hvilket har inspireret museets slogan ”Egholm Museum – en kanon oplevelse”

./TS

Andre artikler fra denne uge

Kunst hos lægen


SKIBBY: Henrik Schlytter havde en udposning på maven, så han besluttede, at besøge sin dygtige læge, der hedder Torkil og

Læs mere »