Mette og naturen

Mette og naturen

SKULDELEV: – Hvis man spørger os, der bor i Hornsherred, hvad der betyder mest, så svarer rigtig mange: ”Den dejlige natur og ikke mindst nærheden til fjordene”, fortæller Nanny Kragh Mortensen fra Skuldelev-Selsø Multikulturforening.

– Så da bestyrelsen så, hvordan Mette Mortensen fra Jægerspris klarede et liv i og med naturen i DR programmet ”Alene i Vildmarken”, fik vi lyst til at invitere Mette til Skuldelev og bede hende om at fortælle om sine erfaringer fra de 59 dage i barske Norge. Og også fortælle om, hvordan man kan få mere natur ind i sit liv”. 

– Der bliver talt om og problematiseret, hvor megen tid børn og voksne bruger foran skærme. Tanken om, at få os alle sammen mere ud i naturen, står jo lige for. Vi ved jo, at det gør noget for sjæl og legeme at færdes ude, hvor naturens lyde fylder, og hvor man kan falde til ro 

Mette viste i Alene i Vildmarken, hvad der er brug for i naturen: kendskab til naturens spisekammer,  ”håndværk” – og mental styrke, hvis man skal være der så længe, som Mette var.

Foredraget med Mette Mortensen finder sted mandag den 6. maj klokken 19.30 i Skuldelev Hallens Cafe.

Billetter skal købes i Dagli’Brugsen i Skuldelev eller via mail: nannypeter@gmail.com. 

Der er et begrænset billetantal – og først til mølle princippet gælder. 

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »