Mere end hver fjerde har søgt en erhvervsuddannelse

Mere end hver fjerde har søgt en erhvervsuddannelse
Unge hører om erhvervsuddannelser på Campusdag XL 2019. Foto: Frederikssund Kommune.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Mere end hver fjerde unge i Frederikssund Kommune, mere præcist 28,6 procent, har søgt en erhvervsuddannelse, og Frederikssund Kommune her dermed nået den nationale målsætning på 25 procent.

Kommunen har i en række år arbejdet målrettet for at få de unges øjne rettet mod erhvervsuddannelser. Eksempelvis er der ansat en erhvervskoordinator på børne- og skoleområdet, arbejdet målrettet i FUEL projektet og ikke mindst gennem et fokus på Campusområdet i Frederikssund, hvor der er skabt et godt studiemiljø.

Alle disse tiltag har betydet, at eleverne i grundskolen er kommet i kontakt med kommunens erhvervsliv og med erhvervsuddannelserne på forskellige måder. Og det lader til at have båret frugt.

Stor indsats i grundskolen
Elever i kommunens folkeskoler har gennem de sidste tre år haft mere kontakt med erhvervslivet end tidligere. Det har været en helt særlig indsats, som politikerne i Frederikssund Kommune har prioriteret.

– Det er dejligt at se, at eleverne vælger erhvervsuddannelser, og at vores indsats giver pote. Vores elever har de seneste år fået en del oplevelser i erhvervslivet. Nogle har for eksempel ageret karriereagenter og været på besøg på en virksomhed, som de efterfølgende skulle lave et produkt for og ”sælge” som læreplads til andre unge. Og lærerne har været rigtig gode til at tage det med ind i undervisningen, så det bliver en del af deres pensum, fortæller formand for Uddannelsesudvalget, Morten Skovgaard.

Eleverne har blandt andet været til Campusdag XL, på Kloge hænder besøg, i erhvervspraktik som valgfag, været karriereagenter og meget mere.

At flere unge vælger en erhvervsuddannelse har stor betydning for erhvervslivet – og ikke kun det lokale, men hele Danmarks erhvervsliv. Der er udsigt til, at samfundet om nogle år kommer til at mangle fagudlært arbejdskraft i erhvervslivet.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »