M/F Svanen forlader Roskilde Fjord

M/F Svanen forlader Roskilde Fjord

HORNSHERRED: “Det er med beklagelse, at jeg må meddele, at M/S Svanen forlader Roskilde”, kan man læse på facebook.

JK Shipping fortsætter:

– ”På grund af COVI-19 er alle ture enten udeblevet eller aflyst hele foråret. Det har ikke været tydeligt, hvordan regeringen vil forholde sig til lempelse i forhold til turistattraktioner, hvorfor jeg har været nødt til at overveje min situation alvorligt.

– Da der så i slutningen af marts blev mulighed for at byde ind på færgeoverfarten Rønbjerg/Livø, valgte jeg, qua den aktuelle situation, at byde på ruten og har fået den med opstart 1/5 2020. J

– Jeg skal ikke undlade at bemærke, at det er med en vis smerte. Jeg har været rigtig glad for den modtagelse, vi har fået i Roskilde, da det hele startede, har troet på projektet ”Sejlads på Roskilde Fjord” og har nydt turene i det smukke landskab. 

– Jeg er sikker på, at en form for charter-/turbåd vil kunne praktiseres og håber det kan lykkes Nationalparken, at finde et nyt skib til formålet”. 

Andre artikler fra denne uge

Den Runde er færdig

Gadekæret “Den Runde” står færdigt. Sønderby har fået et nyt grønt mødested. SØNDERBY: Renoveringen af gadekæret “Den Runde” i Sønderby

Læs mere »