Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

0

Det fortæller Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør på Frederikssund museum, Færgegården.

LOILLIKHUSE:
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Det kan man læse mere om på Færgegårdens hjemmeside.

Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.  

For omkring 6000 år siden, da Jægerstenalderen nærmede sig sin afslutning, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Landet var dækket af en tæt urskov og vandstanden i Roskilde fjord var mellem tre og fem meter højere end i dag. Det betød at der var mange flere sunde og fjordarme, der skar sig ind langs åer og i lavtliggende områder. 

Et sådant lavtliggende område strækker sig fra Selsø sø i syd og imod nordøst helt ud til Roskilde fjord ved Hyllingeriis lidt syd for Skuldelev. Dette lavtliggende område var i Ertebøllekulturen for godt og vel 6000 år siden et smalt lavvandet sund, langs hvilket der lå adskillige bopladser. Antageligt fordi fiskeriet var ekstra givtigt i det smalle strømfyldte farvand, der også dannede grobund for en betragtelig østersbanke, fortæller Søren A. Sørensen.

Sjældne spor efter to hytter
Til trods for, at der er foretaget udgravninger på denne boplads igennem flere år, er det stadig kun en forholdsvis lille del af bopladsen som er udgravet. 

Det skyldes blandt andet, at kulturlagene på pladsen visse steder er over en meter tykke. De tykke kulturlag vidner også om, at bopladsen har været benyttet gennem mange år, hvilket også de mange tusinde flintredskaber der er fundet viser. ’

Det er utroligt sjældent, at man finder sporene efter jægerstenalderens boliger, da de som regel var ganske spinkle konstruktioner, der ikke efterlod sig mange spor, når jægerne forlod bopladsen og drog videre til nye jagtmarker. ’

Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt, at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter. Begge har været let nedgravede, og var derfor endnu erkendelige ved udgravningen. I hytterne var der anlagt ildsteder, og omkring de forsænkede gulve var der spor efter de stager og pæle der har båret taget.

Omkring hytterne er der fundet spor efter flinthugning, og særligt et sted var der en meget høj koncentration af flintaffald, og mellem dette over 200 brudstykker af pilespidser, der var gået i stykker under fremstillingen. 

– Man finder så mange bopladser spredt ud over landskabet, de blev nemlig kun benyttet i korte perioder, forklarer Søren A. Sørensen.

– Ofte vendte man tilbage året efter. Således voksede mængden af affald og efterladenskaber, så de tykke aflejringer voksede år efter år og nogle steder – som ved Lollikhuse – nåede de en tykkelse på mere end en meter.

Ved udgravningen 
fandt man meget 
flintaffald og værktøj til 
fremstilling af benredskaber som denne. 
Foto: Frederikssund Museum, Færgegården.
Ved udgravningen fandt man meget flintaffald og værktøj til fremstilling af benredskaber som denne. Foto: Frederikssund Museum, Færgegården.
Deltag i debatten
Share.

About Author