SØNDERBY: DN Frederikssund har gennem nogen tid indsamlet beretninger og billeder fra gadekær i kommunen. Det har resulteret i en flot publikation, som SparNord-fonden har været med til at finansiere trykningen af.
DN Frederikssund indbyder til en lille ”event”, hvor de vil præsentere det flotte værk om gadekærene lørdag 17. maj kl. 14.00 ved gadekæret i Sønderby.
Niels Nielsen fra Historisk Forening i Skibby vil fortælle om gadekærenes betydning for landsbylivet, og publikationen vil blive præsenteret.
Efterfølgende kan alle besøge caféen i det nærliggende kulturhus, hvor man kan købe en kop kaffe, et glas vin eller lignende samtidig med, at man måske genopfrisker minder fra en tid ved gadekæret.
– Vi glæder os til at fremvise det flotte værk, siger formand i DN Frederikssund, Grethe Reedt.

Grundlov og god stemning til Blå Nat
Af Tomas Skov Foto: Patrick Holbek JÆGERSPRIS: Fredag 5. juni forvandledes Jægerspris til en bølgende folkefest, da Blå Nat igen






