Læselegenderne i Jægerspris

Læselegenderne i Jægerspris
Holder du af at være sammen med børn på din egen alder, og er du nysgerrig på bøger? Kom til Læselegenderne på Jægerspris Bibliotek mandag 26. januar kl. 14:30.

JÆGERSPRIS: Læselegenderne er en bogklub for børn mellem 9-12 år (3.-6. klasse). Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, er bogklubben måske noget for dig? Holder du af at være sammen med andre på din egen alder, og er du nysgerrig på bøger? Er du glad for at høre historier? Bor du i Jægerspris eller omegn?

Bogklubben går ud på at have nogle hyggelige, sjove og anderledes bogoplevelser sammen med andre på samme alder. Du er med til aktiviteter omkring bøger, som fx anbefalinger, quizzer, bogbingo, posteløb, gåder, kreative aktiviteter m.m.

Der er kun tre regler, nemlig masser af fede (og nye) bøger; ingen lektier og altid snacks. Det sker på Jægerspris Bibliotek en mandag om måneden kl. 14:30-16:00 – mere præcist mandag 26. januar, 16. februar, 23. marts, 27. april, 18. maj & 22. juni.

Det er gratis at blive medlem – og du tilmelder dig ved at sende en mail til børnebibliotekar Helene på: he102@frederikssund.dk eller sende en sms på 21 39 08 21. Skriv navn og alder.

Andre artikler fra denne uge

Sammen i det svære

Nyt initiativ skaber fællesskab for pårørende til personer med psykisk sygdom. FREDERIKSSUND: At leve med psykisk sygdom kan være krævende

Læs mere »