Kommunen efterlyser ideer til friluftslivet

Kommunen efterlyser ideer til friluftslivet

FREDERIKSSUND: Frederikssund Kommune søger nu gode ideer til, hvordan friluftslivet i kommunen kan få bedre forhold.

”Der er afsat omkring en million kroner i 2023 til projekter, så har du en god ide, så kom med den!”, skriver kommunen i en pressemeddelese.

Byrådet har afsat godt en million kroner i 2023 til projekter, der skal gøre kommunens smukke natur endnu mere tilgængelig.

Det kan for eksempel være forbedring af parkeringsmuligheder, toiletforhold, skraldespande, ruter, stier, oplysende plancher mv.

Kom med din ide

For at få brugt de afsatte penge bedst muligt indkalder Frederikssund Kommune derfor ideer fra borgerne til nye projekter.

Indsamlingen af ideer sker på www.vi.skaber.frederikssund.dk.

Her kan man beskrive sin ide, og der er også mulighed for at indsætte ideen på et kort, hvis forslaget handler om et bestemt område.

Man kan læse om projektet og bidrag med ideer på: vi.skaber.frederikssund.dk.

Der er åbent for nye ideer frem til 14. februar, hvorefter alle ideerne bliver samlet i et katalog, der skal behandles politisk i udvalget for Job, erhverv og kultur.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »