Kom på fisketur efter hornfisk

Kom på fisketur efter hornfisk

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Gennem foråret flokkes store stimer af hornfisk langs vores kyster og ind i Roskilde Fjord.

Hornfiskene er på vandring mod Østersøen, hvor de senere skal gyde. Hornfiskene færdes tæt på land, og er et relativt let bytte for lystfiskerne. Hornfiskene er sjove at fange, da de fighter godt. Samtidigt er de gode spisefisk.

Søndag den 7. maj mellem klokken 11 og 15 kan man sammen med familien få en god introduktion til lystfiskeriet – også selvom man aldrig har haft en fiskestang i hænderne.

Arrangementet henvender sig til alle uanset erfaringsniveau.

Der stilles alt tænkeligt fiskeudstyr til rådighed, og deltagerne bliver hjulpet godt i gang med kystfiskeriet.

Den erfarne Fishing Zealand guide, Keld, er klar til at hjælpe med at rigge fiskegrejet til og lære deltagerne at kaste ud. Han ved samtidig, hvad der skal sættes for enden af linen for at øge chancerne for fangst af hornfisk.

Har man selv fiskegrej, så er man velkommen til at medbringe det.

Turen starter ved pladsen ved Tandstumpen – Baunehøjgaardsvej 4, 3630 Jægerspris.

Tag madpakken med

Fiskeriet på kysten kan være en frisk fornøjelse, så derfor opfordres alle deltagere til at medbringe påklædning, der matcher vejret. Ogsågerne lidt at drikke og måske en madpakke til at hygge med.

Fisketuren sker i samarbejde med Frederikssund Kommune og Fishing Zealand.

Arrangementet er ganske gratis at deltage i. Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn.

Tilmelding

Der er plads til 18 fiskere og tilmelding sker til flyordie@fabulousflyfishing.dk via først-til-mølle-princippet.

Tilmeldingsfrist den 6. maj klokken 12.

Fire friske hornfisk.Foto: Fishing Zealand.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »