Køkkenhaven: Optimér jorden

Køkkenhaven: Optimér jorden
Et eksempel på en fantastisk jordtype til en køkkenhave. Den meget grove struktur er opnået ved hjælp gammel staldgødning og kompost. Arkivfoto: Videnscentret Bolius.

En god jord er vigtig for en velfungerende køkkenhave. Se her, hvilken jordtype dine grøntsager bedst vokser i, og hvordan du optimerer jorden i din køkkenhave.

Af journalist Conny Probst

HUS OG HAVE: En god jord gør alt andet lige alle aspekter af havearbejdet nemmere.

Det er derfor en god investering at ofre lidt tid og penge på jordforbedring i køkkenhaven, lyder rådet fra Videnscentret Bolius.

Ønsker man plantetrivsel og et stort udbytte fra køkkenhaven, er jordens beskaffenhed det vigtigste element.

Langt de fleste haveejere har enten en leret jord eller en sandet jord.

Begge dele har fordele og ulemper. Vl man have de bedste resultater, skal man gå efter en jordtype, der ligger midt imellem.

Den optimale jord

I en køkkenhave er den bedste jord en porøs og humusrig jord.

En optimal jord indeholder omkring 10 procent ler, 5 procent silt (fint ler), 80 procent sand (heraf 20 procent finsand) og fem procent humus.

Humus er det organiske materiale, der dannes ved nedbrydning af fot rksempel blade og grene.

I en god kompostjord er der et stort indhold af humus.

Så ofte er det nok at tilføre jorden noget organisk stof i form af kompost, der er med til at åbne for strukturen og dermed gør det lettere for jorden at holde på fugtigheden og vigtige næringsstoffer.

Jordstruktur som en brunkage

En tommelfingerregel er, at jorden i køkkenhaven helst bør have krummestruktur som i en god brunkage.

Den skal helst være så let og porøs, at man kan grave og plante i jorden med hænderne.

Når man tager en håndfuld jord, skal den virke let porøs, så der er et godt dræn, og den skal se mørkebrun ud.

En god struktur kommer, når organismer i jorden bearbejder jorden ved at omdanne organisk materiale til humus.

En god køkkenhavejord skal altså indeholde godt med regnorme, svampe, jordedderkopper og andet vigtig liv, som er med til at holde jorden sund.

Jordbundsanalyse

Det kan dog være lidt af en udfordring at gennemskue, om jorden er optimal.

Er man i tvivl, er det en god idé at lave en jordbundsanalyse, så man kan finde ud af, hvad der skal til, for at gøre jorden bedre egnet til dyrkning af grøntsager og krydderurter.

Man kan selv undersøge, om man har en god eller dårlig køkkenhavejord.

Først skal man undersøge, om jorden er sandet eller leret, og om den indeholder tilstrækkeligt humus.

Sådan gør man:

Tag en lille håndfuld let fugtig jord mellem fingrene og prøv at forme det til en pølse.

Falder jorden let fra hinanden, og er den svær at samle til en pølse, har den et lille indhold af ler.

Til gengæld er indholdet af ler højt, hvis man nemt kan rulle en lang pølse.

En god havejord indeholder så meget ler, at pølsen hænger sammen, men knækker let, hvis man forsøger at bøje den.

Kan man ligefrem forme figurer af jorden, har man en næsten ren stiv lerjord.

Den slags jord er ikke velegnet til plantevækst. Så her kan man med stor fordel kaste sig ud i jordforbedring.

En anden ting, du skal tjekke, er jordens beskaffenhed længere nede, forklarer Videnscenter Bolius.

Mange køkkenurters rodnet stikker dybere, end man måske umiddelbart tror.

Prøv derfor at grave et spadestik ned i køkkenjorden, og se, hvordan jorden ser ud længere nede.

Findes der planterødder og gange fra regnorme, er det rigtig godt tegn.

Hvis jorden virker livløs og død, sammenpresset og uden humus, er der god grund til at jordforbedre og gøre en ekstra indsats.

Det vil give bedre resultater.

Andre artikler fra denne uge

Cirkelrund sejr


Kultur- og havnebadet ved Tippen i Frederikssund åbner søndag 2. juni. Af journalist Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Idéen om et

Læs mere »