Ugens klumme af Knud Eskesen

0

Efterårs glæder i Kulhuse mindsker Corona træthed

Flere uger med forsamlingsloft på 10 og minimale sociale kontakter er nu gået, og vi må alle finde glæder i livet, der ikke indbefatter familiesammenkomster og venners glade lag. Jeg finder det i hverdagens små mirakler og observationer i naturen omkring os her i Kulhuse. Vi er jo mange her som næsten er gået i frivillig isolation. 

Efteråret kom med røde og gule farver på træerne og masser af faldende blade. Nu står træerne nøgne og tegner nye silhuetter mod himlen.  På fjorden har der længe været farver – nemlig hvidt af knopsvaner.

Nu kan svanerne igen flyve efter en periode på vandet, hvor de skiftede vingefjer. Måske ser vi igen i vinter også store flokke af sangsvaner. Når de er her, så er det en glæde at gå ud under natsort himmel og høre deres ”sang”. 

Europa er lukket, da corona smitten rigtig mange steder er høje, så der bliver ikke besøg på tyske julemarkeder.

Dette efterår har på flere måder været anderledes, himlen er næsten tom for fly. Når jeg nu står ude under den natsorte himmel med et væld af stjerner, men ingen lys fra fly, går tanker til tidligere rejser til fjerne eksotiske steder. Flyene står stille men meget andet er i luften på lange rejser. Nogle af vore sommerfugle trækker tusinde km væk som trækfuglene, andre dør og overlader livets fortsættelse til næste generation. I den kommende vinter bliver der ikke til charterrejser sydpå.

Vi her i vores del af verden klarer corona krisen, men hvordan med de fattige i Mexico eller Indonesien, som jeg har besøgt. 

Jeg glæder mig over danskernes velfærd og tillid til hinanden på trods af sexsager, MeToo og mink i Nordjylland. Jeg må også anerkende at vores problemer er uendelige små i forhold til de kampe, som må tages på de turist destinationer, vi plejer at besøge.

Medborgerhuset har aflyst årets julemarked, som plejer at være meget godt besøgt. Vi kommer til at mangle hyggen og de mange boder med juleting i glade farver.

Der er også andet hvidt på fjorden foruden svanerne. En af Kulhuses ivrige ornitologer viste mig en Sølvhejre, som jeg aldrig har set før, men han kunne fortælle at de er begyndt at komme hertil fra Sydeuropa. Sådan forandrer naturen sig også! 

Men naturen er under pres, og vi kan i vore haver gøre mere som bonderøven viste i tv. Især insekterne skal hjælpes, da det jo også hjælper op i fødekæden. Så jeg har samlet frø af natlys, kongelys, vild gulerod og rødkløver, som bliver sået i hjørnet, hvor jeg også har brændenælder (som skal begrænses!) Mine brændenælder høstes til suppe dog så nænsomt, at jeg kunne glædes over et væld af larver, der blev til sommerfugle i sommerens løb. 

Nedlukning og færre sociale kontakter har betydet langt flere ture i skoven.

Svampesæsonen er nu slut. Dog kan man stadig finde den sjove svamp – Judasøre- som vokser især på hyldetræer langs fjorden. Når jeg ikke kan finde svampe, må jeg tage andet hjem. Jeg har plukket bær og urter til kryddersnaps. Slåen, rønnebær,valnød, strandmalurt og røllike. Også små grenstykker af hæg kan bruges til at give den klare snaps både farve og smag. Her på dette tidspunkt har de forskellige trukket længe nok, og så skal snapsene jo fortyndes og tilsmages, Et herligt arbejde og tanker flyver let, når snapsen skal  tilsmages. 

På de mange gode ture i skoven møder jeg nu  børnefamilierne, der er begyndt at tænke på dekoration til jul. Selv om det ser ud til, at vi må mindske de sociale sammenkomster, er der traditioner, der holdes. Det kan dog være en svær tid for mange. Og i Bogcafeen i Medborgerhuset kommer historier om familie eller bekendtes skilsmisser eller første jul alene efter dødsfald. Vi har jo desværre  aflyst næsten alle vore arrangementer i 2020, men Medborgerhuset har et program klar fra februar 2021. Vi må jo holde fanen højt og fortsat være optimister.

Jeg er ikke lukket inde på 4. sal med udsigt til baggårde, men jeg kan sidde i vores udstuen og betragte egernets travlhed. Sidste år var der en overvældende mængde føde især bog, og det betyder, at vi har ekstra mange egern i år. Nu kommer de springende med nødder og bog i munden for at finde gemmesteder, hvor de graver byttet ned. 

Nå det er lige som mig -det er ikke altid jeg kan huske, hvor jeg har gemt mine ting. Så man man finde sin indre autisme frem! Bilnøgler altid på samme sted, dankortet samme placering i pungen osv. Når det er på plads kan jeg glæde mig over at min glemsomhed nogenlunde kan styres og dog! Kodeord  til al verdens ting PC, netbank, E-boks, mobil og avis på nettet kan til stadighed drille!

Men jeg tror vi mennesker ligesom egernet har et urinstinkt for at samle forråd. Du kan daglig få alt hvad du behøver i Brugsen, men alligevel fylder vi fryseren op! 

Knud Eskesen
er pensionist og aktiv i Kulhuse 

Deltag i debatten
Share.

About Author